www.solhjem.dk
Forside    

Solhjem Bryglaug er et lille og lokalt forankret Bryglaug. Vi har til huse i Bjergby nord for Hjørring i Aktivitetshuset Solhjem. Her har vi nogle skønne lokaler som er renoveret og indrettet til ølbrygning.

Bryglaugets formål er at skabe rammerne for at vores medlemmer kan få viden og erfaring med øl brygning. Der vil være fokus på at få brygget øl af høj kvalitet med gode råvarer og med stor nysgerrighed på øllets mangfoldighed. Foreningen vil desuden understøtte et godt socialt samvær mellem laugets medlemmer samt arbejde for at udbrede viden om håndbrygning og øllets mangfoldighed til borgere i lokal området.

Er Solhjem Bryglaug kun for øl eksperter?
Nej, Alle kan være med, lige fra den erfarne håndbrygger som eksperimentere med komplicerede opskrifter til ølentusiasten som ønsker at komme igang med at brygge sit eget øl.

For at benytte foreningens udstyr og lokaler skal du være medlem af Solhjem Bryglaug.

Brygmedlem
Vi har ikke desværre ikke ubegrænset antal pladser i vores bryglaug, dette er for at sikre at alle medlemmer kan få mulighed for at benytte vores faciliteter og udstyr. Ønsker du at blive medlem så send en e-mail til styregruppen, så vil vi kontakte dig.

Der er et indmeldelsesgebyr på kr. 500,- og derudover koster det kr. 300,- pr. år som betales forud, ligeledes skal man også være medlem af Aktivitetshuset Solhjem, som kun koster kr. 100,- pr. År.

Kontingentet til Solhjem Bryglaug går til dækning de faste udgifter (f.eks. lokaler, indkøb af råvarer, foreningens øvrige aktiviteter mm.) samt diverse aktiviteter forbundet med Solhjem Bryglaug.

Hvad får jeg så for pengene?
Udover muligheden for at benytte foreningens udstyr og lokaler så får du også adgang til foreningens kollektive viden og erfaring omkring ølbrygning.

Hvis du er uerfaren vil du blive tilbudt et kursus i ølbrygning af én af foreningens mere erfarende håndbryggere, dette er helt gratis.

Styregruppen vil desuden afholde en række medlems arrangementer, f.eks. én årlig generalforsamling samt én eller flere laugsmøder (socialt arrangement for medlemmer).

Bliv Håndbrygger. Alle kan lære at brygge øl

Kontakt Solhjem Bryglaug på email: solhjembryglaug@gmail.com

www.solhjem.dk

Bliv medlem i foreningen Aktivitetshuset Solhjem. (kr. 100 årligt). Klik her...
www.bjergby-mygdal.dk
Aktivitetshuset Solhjem Tlf: + 45 29 89 81 55 - Mail: info@solhjem.dk